Spring til indhold

Arveregler i Ghana

Der er ikke nogen samlet lovgivning i Ghana, som regulerer arv og skifte. Dette skyldes, at lovgivningen i Ghana er delt mellem traditionelle regler (som i nogen dele af landet inkluderer islamiske love) og civile regler.

Den Danske Ambassade i Accra anbefaler derfor, at den arveberettigede engagerer en lokal advokat, der kender til de gældende lokale arve- og skifteregler og praksis. Det bemærkes, at ghanesiske myndigheder, som hovedregel ikke er indblandet i skifte.

Ambassaden kan i nogle tilfælde bistå, hvis arvingen/advokaten ikke kan opnå den ønskede officielle oplysning, attestation eller lignende. For denne assistance opkræver ambassaden et gebyr.

Du kan læse mere om arv og skifte på Udenrigsministeriets hjemmeside.