Der er ikke nogen samlet lovgivning i Ghana, som regulerer arv og skifte. Dette skyldes, at lovgivningen i Ghana er delt mellem traditionelle regler (som i nogen dele af landet inkluderer islamiske love) og civile regler.
Den Danske Ambassade i Accra anbefaler derfor, at den arveberettigede engagerer en lokal advokat, der vil kende til de gældende lokale arve- og skifteregler og praksis. Det bemærkes, at ghanesiske myndigheder, som hovedregel ikke er indblandet i skifte.
Ambassaden kan i nogle tilfælde bistå, hvis arvingen/advokaten ikke kan opnå den ønskede officielle oplysning, attestation eller lignende. For denne assistance opkræver ambassaden et gebyr.
Du kan læse mere om arv og skifte på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Arv og skifte i udlandet
Embassy of Denmark67, Dr. Isert RoadNorth RidgeP.O. Box CT 596Accra - GhanaTel: +233 (0)30 2 253 473/74Fax: +233 (0)30 2 228 061E-mail: accamb@um.dk