Spring til indhold

Information om coronavirus i Elfenbenskysten

Her på siden kan du læse information til danske rejsende og fastboende i Elfenbenskysten i forbindelse med udbruddet af coronavirus/covid-19

Senest opdateret 1. juli kl 11:12

Status vedr. coronasmitte/covid-19 i Elfenbenskysten

Der er 9101 registrerede tilfælde af coronavirus i Elfenbenskysten. 66 personer er døde som følge af covid-19. Følg udviklingen (fransk) her: http://www.gouv.ci/

I forbindelse med det første konstaterede tilfælde, har Sundhedsministeriet i Elfenbenskysten oprettet følgende smslinjer:

  • 101
  • 143

Følgende telefonnumre gælder til Sundhedsministeriet i Elfenbenskysten:

  • (+225) 20 21 08 71/ 20 22 58 11
  • (+225) 20 21 07 28
  • (+225) 20 21 08 29
  • (+225) 20 22 22 20

Rejserestriktioner ind og ud af Elfenbenskysten

Elfenbenskysten har lukket grænserne for al persontransport på ubestemt tid. Air France har fortsat enkelte fly der flyver fra Abidjan til Paris. Følg mulighederne og book billetter på https://www.airfrance.com/indexCOM.html eller ring til Air France på telefon 20202439. Kontakt ambassaden i Accra på +233 (0) 54 011 6703, hvis du er strandet.

Indrejserestriktioner i Danmark

Se venligst her for gældende indrejserestriktioner til Danmark: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/hvis-du-skal-rejse-ind-i-eller-via-danmark

Indrejserestriktioner til Danmark, har i nogle tilfælde gjort det svært for ikke danske statsborgere rejsende til Danmark, at boarde fly fra udlandet. Hvis du har lovligt ophold og bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe did med at udfærdige et certifikat der viser dette (certificate to board). Kontakt os venligst på +233 (0) 540 116 703 for mere information.

Lokale forholdsregler

Regeringen igangsatte en gradvis genåbning af samfundet den 7. maj. Skoler og universiteter er åbne igen og det er også muligt at gå på restaurant.  Forsamlinger på mere end 50 personer er forbudte. Alle forventes at bære maske når de færdes i det offentlige rum

Spørgsmål 

Har du spørgsmål du kan ikke kan finde svar på her på hjemmesiden, så er du velkommen til at ringe til den danske ambassade i Ghana på +233 (0) 540 116 703.

For yderligere information om hvordan du generelt bør forholde dig til udbruddet af coronavirus, følg linket til den danske ambassade i Ghanas side om coronavirus/COVID-19.

På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du svar på de fleste spørgsmål ministeriet modtager vedrørende coronavirus/covid-19 fra rejsende og fastboende i udlandet. Læs de oftest stillede spørgsmål her