Skip to content

Coronavirus/COVID-19 sideakkrediterede lande

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Elfenbenskysten, Liberia, Togo, Sierra Leone og Guinea

Senest opdateret 24.03.2022 12.50

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele verden for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Elfenbenskysten

Ved indrejse til Elfenbenskysten
Der er ingen karantænekrav ved ankomst til Elfenbenskysten.

Myndighederne beder rejsende om at fremvise en negativ COVID-19-test, der er max. 3 dage gammel (72 timer). Hvis der fremvises bevis for fuld vaccination, er PCR-testen ikke længere påkrævet som et rejsesundhedsdokument. For uvaccinerede eller ufuldstændigt vaccinerede rejsende til Elfenbenskysten kræves bevis for en negativ PCR-test som et rejsesundhedsdokument. 

Rejsende til Elfenbenskyten skal udfylde en sundhedsdeklaration før ankomst via følgende link.

Bemærk, at det for det meste er påkrævet at bære en ansigtsmaske i Elfenbenskysten på arbejdspladser. Der er ikke længere forsamlingsforbud.

Det meste af samfundet er genåbnet i Elfenbenskysten.

Du kan følge udviklingen via de lokale myndigheders hjemmeside

De lokale sundhedsmyndigheders hotlines er:

  • Tel: 00225 21 31 25 96
  • Cel: 00225 49 93 24 94/00225 07 06 88 06

Du kan kontakte konsulatet i Elfenbenskysten inden for almindelig åbningstid.

Liberia

Ved indrejse til Liberia

Liberia har ikke indført indrejseforbud, men der gælder krav om negativ Covid-19-test for indrejsende. Testen må ikke være mere end 72-timer gammel.

 

Personer fyldt 18 skal kunne dokumentere, at de er færdigvaccinerede med en af følgende Covid-19 vacciner både ved ankomst – og afgang fra Liberia: AstraZeneca (Covishield og Vaxzevira gælder begge), Pfizer, Moderna, Johnson and Johnson eller Sinovac. Færdigvaccination forstås i den sammenhæng som at have modtaget to doser, medmindre der er tale om Johnson and Johnson, hvor én dose er tilstrækkelig. Vi anbefaler rejsende at medbringe en fysisk kopi af vaccination fra MinSundhed.

 

Ved ankomst via lufthavnen i Liberia skal rejsende have foretaget en COVID-19 test, screenes for symptomer samt temperaturmåles. Rejsende skal også udfærdige en online sundhedserklæring, Health Screening Arrival Form, via formularen i APP’en Liberia Travel.

 

Rejsende skal betale 75USD for en COVID-19 test, der foretages ved ankomst. Det er anbefalet, at rejsende betaler for testen online før ankomst, men testen kan alternativt betales ved UBA vinduet i lufthavnen. Rejsende skal fremvise kvittering for betaling for at kunne blive testet. Tester man positiv, vil man blive behandlet efter myndighedernes retningslinjer. 

 

Ved udrejse fra Liberia
Der skal foretages en Covid-19 test inden afrejse. Gebyr på 75 USD for testen skal betales på testcenteret i Congo Town inden COVID 19 test kan foretages. Derved ingen ekstra betaling i lufthavnen ved afrejse. Der opfordres til, at man lader sig registrere på https://liberiacovidtravel.org/ før ankomst til covid-19 testen. Man skal vælge kategorien "Reguest a Travel Certificate" på hjemmesiden.

 

Personer fyldt 18 skal kunne dokumentere, at de er færdigvaccinerede med en af følgende Covid-19 vacciner både ved ankomst – og afgang fra Liberia: AstraZeneca (Covishield og Vaxzevira gælder begge), Pfizer, Moderna, Johnson and Johnson eller Sinovac. Færdigvaccination forstås i den sammenhæng som at have modtaget to doser, medmindre der er tale om Johnson and Johnson, hvor én dose er tilstrækkelig. Vi anbefaler rejsende at medbringe en fysisk kopi af vaccination fra MinSundhed.


Rejsende i transit i Liberia
Det er muligt at rejse i transit gennem Liberias lufthavn. Dette kræver dog fortsat at man kan fremvise en negativ COVID-19 test, der ikke er mere end 72 timer gammel.

Du bør kontakte WHO’s nødtelefon (*4455#) hvis du oplever symptomer på COVID-19 eller kontakt Sundhedsministeriets nødtelefon på +23177 763 8190

Følg udviklingen på de lokale myndigheders hjemmesider: 

Du kan kontakte konsulatet i Liberia inden for almindelig åbningstid.

Togo

Ved indrejse til Togo
Togo har ikke indført et indrejseforbud, men der er krav om en negativ Covid-19 test for indrejsende. Prøven må ikke være mere end 72 timer gammel. Der gælder de samme adgangsbegrænsninger for forretningsrejsende til Togo som for alle andre indrejsende.

Togo har ikke pålagt karantænekrav ved indrejse.

 

Det er stadig obligatorisk at bære en ansigtsmaske i Togo, når du forlader dit hjem. Sanktionen for overtrædelse er ikke klar, men politiet har mulighed for at foretage anholdelser. Derudover opfordres befolkningen generelt til at holde social afstand. Togo ophævede sit forsamlingsforbud den 10. oktober 2021.

Ved udrejse fra Togo
Før udrejse fra Togo, er der krav om, at man skal have foretaget en ny PCR-test.

Ring til de lokale myndigheders COVID-19 hotline, hvis du oplever symptomer på COVID-19:

  • +228 22 22 20 73
  • +228 91 67 42 42            

Du kan også henvende dig til Centre Hospitalier Regional Lome Commune. De kan kontaktes på telefonnummer +228 22 21 60 22.

Tester man positiv, vil man blive behandlet efter myndighedernes retningslinjer. 

Følg udviklingen på de lokale myndigheders hjemmeside.

Konsulatet i Togo kan kontaktes inden for almindelig åbningstid.

Rejsende i transit i Togo

Det er muligt at rejse i transit gennem Lomé Lufthavn. Dette kræver dog stadig, at man kan fremvise en negativ COVID-19 test, der ikke er mere end 72 timer gammel.

Sierra Leone

Ved indrejse til Sierra Leone

Fremvisning af et komplet officielt vaccinationsattest og resultatet af en negativ PCR-test mindre end 72 timer gammel er påkrævet ved indrejse til Sierra Leone.

Oplever du symptomer på COVID-19 opfordrer myndighederne dig til at kontakte 34 Military Hospital i Freetown.  

Følg udviklingen på de lokale myndigheders hjemmeside.

Konsulatet i Sierra Leone kan kontaktes inden for almindelig åbningstid.

Guinea

Ved indrejse til Guinea

Conakry lufthavn er åben. Du bør kontakte dit flyselskab eller rejseselskab for at få de seneste oplysninger om flyafgange.Hvis du har brug for yderligere information om adgangskrav, skal du kontakte de lokale immigrationsmyndigheder eller den nærmeste guineanske ambassade.

 

Personer som er fuldt vaccinerede, der rejser til eller forlader Guinea, er ikke forpligtet til at fremvise bevis for et negativt certifikat fra en (PCR) test.

 

Guineas sundhedsministerium accepterer følgende vacciner: Johnson & Johnson, mindst 28 dage før rejsen Astrazeneca, med et interval på 8-12 uger mellem dosis og mindst 14 dage efter anden dosis Pfizer, med et interval på 3 uger mellem doser og mindst 14 dage efter den anden dosis Moderna, med et interval på 3-7 uger mellem dosis og mindst 14 dage efter anden dosis Sinopharm og Sinovac, med et interval på 3 uger mellem dosis og mindst 14 dage efter anden dosis Sputnik V, med et interval på 8-12 uger mellem doser og mindst 14 dage efter den anden dosis

 

Hvis du ikke er fuldt vaccineret skal alle rejsende på 6 år og derover, fremvise bevis for et negativt certifikat fra (PCR) test som er max 72 timer gammel.

 

Adgangskravene til Guinea er de samme for alle rejsende, uanset om du tidligere er testet positiv for COVID-19. 

Følg udviklingen på de lokale myndigheders hjemmesider:

Konsulatet i Guinea kan kontaktes inden for almindelig åbningstid.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Indrejse i Danmark

coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark.

Ambassaden ikke har mulighed for at besvare henvendelser om indrejse, ophold eller transit i Danmark. Det kan du læse om her: coronasmitte.dk

Vi kan heller ikke besvare specifikke spørgsmål om COVID-19 test, vacciner og sundhedsmyndighedernes regler om karantæne i Danmark. Det kan du læse om her: coronasmitte.dk

Mere information

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i det pågældende land, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

 

 

Hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad du skal vide om sikkerhed på din rejse.


Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.