Coronavirus/COVID-19
Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Ghana.
Rejserestriktioner
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger. Den nyeste opdatering omkring COVID-19 i Ghana kan findes her.
Husk også...
Ved INDREJSE til Ghana:
Det danske eller europæiske Covid-19 vaccinationscertifikat kan benyttes som dokumentation for testresultat eller vaccination. Certifikatet kan downloades fra sundhed.dk som dokumentation for vaccination eller negativt testsvar. Rejsende anbefales at medbringe fysiske kopier af alle foretagne Covid-19 vaccinationer.
Passagerer skal derudover udfylde en sundhedsdeklaration før ankomst. Hvis du ankommer med fly, kontrolleres den af lufthavnspersonalet ved check-in. Deklarationen kan udfyldes her og skal medbringes i lufthavnen.
Ved UDREJSE fra Ghana:
Passagerer skal overholde gældende Covid-19 indrejseregler for det land, som er flyrejsens endelige destination (mål), samt evt. krav i transitlande. Hvis det er et krav i destinationslandet, at den rejsende skal fremvise negativ Covid-19 test inden afgang, opfordres der til at oprette sig som bruger på Trusted Traveller Initiative-portalen (online portal) og få taget en test ved et TT-autoriseret teststed i Accra. TT-autorisering gælder, hvis teststedet har TT-logoet ved siden af deres navn på deres hjemmeside.
Der vil være en Covid-19 screening af passagerer, inklusiv temperaturtjek i Accra internationale lufthavn (Kotoka).
Lufthavnen anbefaler, at man ankommer tre timer før afgang.
Det danske coronapas for COVID-19 vaccination
Interne rejserestriktioner
Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Ghana.
Transitmuligheder
Ved rejser med transit i Ghana kræves der dokumentation for fuld vaccination. Der er ikke testkrav ved ankomst i Kotoka International Airport.
Rejseråd til erhvervsrejser
Læs Udenrigsministeriets rejseråd til erhvervsrejser.
Læs om rejseregler og lokale restriktioner nedenfor.
Der gælder de samme indrejserestriktioner for erhvervsrejsende i Ghana, som for alle andre indrejsende. Læs mere i afsnittet "Rejserestriktioner".
Lokale regler
Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
For at holde dig opdateret om lokale regler, så bør du undersøge regler hos de lokale myndigheder, som kan findes her.
Hvis du bliver syg
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål her.
Du kan kontakte Ghanas Sundhedsmyndigheder på følgende numre, hvis du har symptomer på COVID-19:
- 055 2222 004
- 055 2222 005
- 050 9497 700
- 055 8439 868
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.
Visum og opholdstilladelse
Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler.
Indrejse i Danmark
Fra den 29. marts 2022 er der ikke længere restriktioner som følge af COVID-19 ved indrejse i Danmark.
Har du sundhedsfaglige spørgsmål vedr. COVID-19 kan du finde information på coronasmitte.dk.
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen.
Vi kan heller ikke besvare specifikke spørgsmål om COVID-19 test, vacciner og sundhedsmyndighedernes regler om karantæne i Danmark. Det kan du læse om her: coronasmitte.dk
Mere information
Lokale myndigheders hjemmesider
Lokale testmuligheder
- Nyaho Medical Centre
+233 (0) 209404046
35 Kofi Annan St,
Airport Residential Area,
Accra, Ghana
Info om testprocedurer og priser findes på deres hjemmeside.
Lokale sundhedsmyndigheders hotlines på
- 055 2222 004
- 055 2222 005
- 050 9497 700
- 055 8439 868
Lokale nyhedsmediers hjemmesider
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk.
Rejsevejledning
Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Læs rejsevejledningen for Ghana.
Kontakt
Du kan kontakte ambassaden inden for almindelig åbningstid.Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112).
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Ghana, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
hent app'en rejseklar
I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad du skal vide om sikkerhed på din rejse.Danskerlisten
Tilmeld dig - for din sikkerheds skyld!Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.
Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.